Ikke pædagog, men fangevogter
Det var dejligt at høre nyt fra Michael Harry i Udf. uge 40. Jeg mindes med glæde hans stærke og kærlige udstråling, da jeg hørte ham tale på karismatiske møder i Århus i begyndelsen af 70erne.
Blot en lille korrektion fra en bibeloveræstter til en mindre del af artiklen. Det græske ord paidagågos i NT svarer ikke til betydningen af det danske pædagog. En pædagog (lærer, underviser, opdrager) på græsk hedder paideutæs. En paidagågos var en slave, som skulle sørge for, at børnene blev ført i skole uden at stikke af. Det forældede ord tugtemester gengiver meningen nogenlunde. Den nye oversættelse siger opdrager i Gal. 3,24-25, men det rammer ikke godt nok. Det er nærmest en fangevogter.
Endvidere er det en misforståelse, at Paulus skulle have sagt at loven fører os til Kristus. Det var Augustin, der fandt på den fortolkning, og det er nok baggrunden for den forkerte oversættelse af Gal 3,24 i 1948 oversættelsen. Den nye fra 1992 siger i v. 23-25: Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde…, så at loven blev vores opdrager, indtil Kristus kom…Nu er vi ikke længere under en opdrager (loven).
Paulus beskriver jødens situation før Kristus, hvor Loven fungerede som fangevogter. Det var frygt for straf, der motiverede til en (ydre) overholdelse af Loven. Efter at Kristus er kommet, er situationen helt anderledes. Loven førte ikke Paulus til Kristus, tværtimod, den førte ham ud i elendighed (Rom 7:24), og han kunne ikke drømme om at sige, at Loven fører mennesker til Kristus. Forøvrigt prædikede hverken Jesus eller Paulus Loven før evangeliet. Tværtimod, Paulus lærte, at kun ved Helligåndens kraft kan Lovens intentioner blive opfyldt i os. I den nye pagt har Helligånden afløst Loven som inspiration til at leve ret. Omvendelse er ikke en forudsætning for tro på Kristus, men tro på Kristus bør føre til et liv i stadig omvendelse fra os selv. Essensen i tro er nemlig selv at give op for at lade Jesus tage over.
Af Iver Larsen
P. O. Box 6645
Eldoret
Kenya
